Kom og vær med

Yay, jeg vil så gerne se dig LIVE!!

Lad os gøre det! I bunden af denne side kan du se de næste TALKSHOWS.

Mindful Ways: Jeg tager rundt i hele landet for at dele min begejstring for mindfulness bl.a. i pædagogisk praksis og på arbejdspladser der ønsker at yde optimalt i hverdagen. For mig er mindfulness starten på en healende proces – og kun som hele mennesker kan vi gøre vores bedste gældende overfor andre. 

Da det jeg laver ikke begrænser sig til stillesiddende øvelser og også henter sin inspiration fra positiv psykologi, kalder jeg det mindful ways. Der er nemlig mange veje at gå, så snart vi har kontakten til vores intuition. Mindful Ways er dybt rørende, åbnende, forløsende og opmuntrende. Både for dig der er “helt normal”, og for dig der bærer på tunge følelser. Jeg afholder helst workshops på minimum 3 timer, så vi når ind i den helt særlige kravfri stemning. Forvent positive forandringer! Min pris starter på 5000 kr for en Mindful Ways workshop – men skriv til mig og udspecificer hvor, hvornår, hvorfor og hvor mange I er.

Yogaundervisning: Mine yogatimer går et lag dybere end smidighedstræning. De er sjælsorienterede og gode til hvis du vil øve dig i at lande mere i kroppen, opleve nuet og elske dig selv som den du er. Aktuelt underviser jeg teenagers på Frederiksberg og tager jævnligt imod yoga- jobs på virksomheder eller hos private. Send en mail til lydenafetbedreliv@gmail.com hvis du har en god yoga-ide til mig. 🙂

Astrologi: Det at se alt i mig stå skrevet i symboler, har fuldstændig ændret gamet for mig. Et horoskop er et røntgenbillede, et symbolsk hologram af hvilke energier der konstituerer dig, din psykes kvaliteter og altså udgør hvem du dybest set er. At vide hvem du er, er kilden til nye muligheder og den bedste kur mod projektioner. Aktuelt tilbyder jeg en billig pris, imens jeg øver mig: 450 kr. 

Fra Januar 2019 stiger prisen til 850 kr men er til gengæld med et fysisk møde i København. 

Spørg i mailen til det, du helst vil vide noget om – ellers fokuserer jeg på det, der umiddelbart falder mig mest i øjnene ved din astrologiske profil. Send dine fødsels-informationer (tid & sted) til lydenafetbedreliv@gmail.com

Podcasting: Jeg hjælper dig gerne videre med din podcast. Da jeg får mange henvendelser takker jeg i perioder nej, men når der er tid, koster det 550 kr for en times telefonisk hjælp til din podcast. Du får mine tips til udstyr, indhold, redigering og hvad ellers du måtte have brug for. Send en sms og aftal et møde med mig – 71709737..

Talkshows: Ja, og så er der mine talkshows, hvor jeg inviterer spændende personligheder til en meningsfuld samtale med mig og de andre fremmødte. Du skal ikke bekymre dig om noget som helst, it’s all been taken care of, bare book din plads, kom og nyd. Se de næste nedenfor

Kommende live-events

Seksuel Frihed
Dato: 13. Dec. 2018
Erkend dit liv, makker
Dato: 17. Jan. 2019
Inspirationsboost - Et sjælsbaseret liv
Dato: 28. Feb. 2019