Yoga

Yoga med mig 

Muligheder for min yogaundervisning:

NYT: 3 workshops på NOR: – anbefales at tage dem alle 3. Det foregår 4.maj, 25 maj og 2.juni fra kl 9-12:00. Temaet er REPROGRAM your mind – og det bl.a. via astrologiske forståelser af personligheden.

Pris 400 kr per workshop eller 950 kr alle tre – Tilmelding her

Yoga i Valby (Skolegade 2 A, 2500 Valby) hver onsdag 19-20:30 

Forløbet forpligter til og med 19 juni og det er simpelthen det fedeste, når jeg ved du kommer igen ugen efter. Send en sms på 71709737 hvis du vil med.

Slagelse FOF:

Workshop i SLAGELSE 21 September og 2. November kl 10-13

I Ringsted 21. September kl 15-18

Mulighed for enetimer:

Jeg har god erfaring med enetimer, hvor vi kan gå dybere end på hold. Prisen for 60 minutter er 650 kr. Ønsker du et længere forløb, kan vi aftale prisen sammen.

Fortællingen bag min store interesse for yoga

At lære at tjekke ind i min krop og være til stede i mig selv på en kærlig måde var, og er, revolutionerende for mig. Jeg har altid hadet gymnastik og har været ret ligeglad med min krop. Den var faktisk mest bare i vejen.

Da jeg mødte yoga, var det med en krop der havde født børn. Det var en krop der havde ladet sig grænseoverskride og en krop der følte sig uværdig og forkert.

Der lå med andre ord en masse traumaer på køl i kroppen. Til når jeg engang havde tid til at sende den varme og lydhørhed.

Jeg foragtede derfor roen i yoga, men blev hurtigt grebet af de styrkende bevægelser. Til sidst fik jeg så ondt overalt, at jeg ikke kunne holde ud at være nogen steder. Jeg blev tvunget til at lytte til min krops signaler.

Og hvilken gave det er i mit liv! At kunne trække vejret med en bevidsthed om, at jeg gør det. Ikke nok med at det giver adgang til en ro, jeg ikke har kendt før, så ændrer det også virkeligheden. Min yoga er kædet uløseligt til mindfulness eller heartfulness – en filosofi der ønsker at nå bag om den konstante strøm af tanker, vurderinger, domme. Det handler om at erindre, at vi kun har nu.

Jeg underviser i serielle yogaflow, dvs stillinger der times med dit åndedræt. Det giver en helt naturlig velvære, fordi kroppen bevæges, energierne balanceres, hjertet åbnes. Nogle af mine kursisterne kalder det for en “dansende yogaform” – i så fald er det dog totalt fri dans..:)

Forvent at bevæge dig i den første del – og at finde fuldstændig afspænding i den anden del af time. Positive affirmationer tænkes ind for at fylde sindet med mere hensigtsmæssige programmeringer, men der er også plads til stilhed.. Føl dig fri til at skrive i forvejen, hvis du har spørgsmål. Ellers tager vi dem, når vi ses.

Du kan også altid følge med på “mannah Guldagers yoga” eller i Mannah News som du tilmelder dig på forsiden.

Foredrag/ Motiverende oplæg

Jeg elsker at blive inviteret ud på virksomheder, til inspirationsseminarer eller til et indslag på personaledagen. Jeg medbringer livsbegejstring og en lyst til at tale om det, der rører og flytter os. Nye perspektiver er tæt på garanteret efter mit indlæg.